Elbil Bilgruppen

Kan det betale sig at skifte til elbil? Se regnestykket her

Rent miljømæssigt er der mange gode grunde til at skifte den gamle benzinbil ud med en elbil. Men for de fleste mennesker spiller økonomien selvfølgelig også en rolle, og derfor skal det naturligvis også kunne betale sig at vælge el fremfor benzin eller diesel.

Men hvad er egentlig billigst? Det kan du læse mere om her på siden.

 

Elbil vs benzinbil: hvor meget kører du i det daglige?

Når du skal finde ud af, om en elbil eller en benzinbil er billigst for dig, skal du først og fremmest kigge på, hvor meget du kører til daglig. Benzinbiler er faktisk gode til de korte ture, da motoren ikke er så følsom overfor at blive startet og slukket mange gange om dagen.

Benzinbilen er dog også den dyreste i drift, da den både har et stort værditab og har den dyreste kilometerpris af alle biler. Derfor er en benzinbil ikke et godt valg for dig, der kører omkring 20.000 km eller mere om året, hvilket er en normal distance for mange mennesker.

Ved 20.000 km pr år vil du kunne spare mange penge ved at skifte til en elbil, da elbilerne har en langt lavere pris pr kørt kilometer.

Hvis du ikke har så store kørselsbehov, kan en benzinbil dog stadig være attraktiv, da en benzinbil i de mindre klasser er billig af købe sammenlignet med en elbil. Her er en elbil dyrere end benzin, men så snart der bliver tale om større og dyrere biler, bliver prisforskellen mellem elbiler og benzinbiler udlignet.

Elbil vs dieselbil

Hvis du kører lange ture hver dag, kan en dieselbil være et godt valg. Hvis du eksempelvis kører 2×30 minutter hver dag i forbindelse med dit arbejde, kan en dieselbil være en god investering ud fra et økonomisk perspektiv, da dieselbilen kan klare de lange distancer, mens kilometerprisen på samme tid er lavere end i en benzinbil.

En dieselbil er dog ikke god til mange korte ture hver dag, da teknikken ikke er bygget til det.

 

Elbilsberegner: hvad koster det at køre i en elbil?

Elbilen er den billigste af alle biltyper, når det kommer til pris pr. kilometer, og den er således billigere i drift end både benzin- og dieselbiler, hvis du har et gennemsnitligt bilforbrug.

Pr. juni 2022 kostede en gennemsnitlig elbil 3,02 kr. pr km, mens en benzinbil kostede 3,20 kr. pr km.