Derfor er den nye Ford Explorer så populær

Den nye Ford Explorer er alt, du kan drømme om fra en moderne, elektrisk SUV. Det futuristiske ydre kombineret med det komfortable og brugervenlige indre gør Explorer til noget ganske særligt. Læs med herunder, og bliv klogere på, hvad den nye Ford Explorer tilbyder, og hvorfor den måske er den helt rette elbil for dig.

 

Power, rækkevidde og lynhurtig opladning

Trods sin store størrelse har den nye Ford Explorer både masser af power og udholdenhed. Med mulighed for at accelerere fra 0-100 km/t på blot 5,3 sekunder, er du hurtigt oppe i gear, og med en maks. hastighed på 180 i timen, kan Ford Explorer klare sig glimrende på selv de mest krævende motorveje.

Når det kommer til rækkevidde, er den nye Explorer førende i klassen med op til hele 602 kilometer på en fuld opladning. For dig betyder det, at du kan tage Ford Explorer med overalt, og lige pludselig virker modelnavnet ikke som en tilfældighed.

Opladningstiden på Explorer er også presset helt i bund, og under de rigtige omstændigheder kan du oplade Explorer fra 0-80% på blot 26 minutter. Kort sagt er Ford Explorer bygget til både de lange og korte distancer.

Brugervenlig, innovativ og sikker

Den nye Explorer er udstyret med 100% digital instrumentering og prisvindende lyd fra B&O™ audio-system med 10 højttalere, soundbar og subwoofer. Dertil får du Fords innovative SYNC-system, der giver dig mulighed for at styre alt fra GPS til musik via den centralt placerede 14,6’’ justerbare touchskærm.

Den nye Explorer er spækket med sikkerhedsfunktioner, hvilket gør den til den ideelle, elektriske familiebil. Modellen fås blandt andet med førerassistance, herunder adaptiv fartpilot, adaptiv matrix-LED-forlygter og et  et 360°-kamera. Den samlede pakke indeholder 12 2 ultralydssensorer, fem kameraer og tre radarsensorer, der alt sammen bidrager til en mere behagelig og sikker køreoplevelse.

Explorer fås i flere udstyrspakker, der blandt andet tæller to varianter i henholdsvis Select- og Premium-kategorien, herunder varianter med henholdsvis baghjulstræk og firehjulstræk.

Plads til den stille hverdag og de store eventyr

Med den nye Ford Explorer er du perfekt udstyret til både hverdagens kørselsbehov og de lange bilferier sydpå. Explorer er især relevant for dig, der gerne vil have masser af plads og masser af bil for pengene. Med et bagagerum på 450 liter og masser af benplads bagi, er Explorer desuden den ideelle bil til familier med børn.