Anmeldelse: Hyundai Kona

Hyundai Kona er en vellykket elbil, som giver masser af gode funktioner og solide køreegenskaber i dagligdagen. Der er dog tale om en forholdsvis lille bil, som kan mærkes, når man er passager på bagsædet af bilen.

 

En lettere elbil med gode køreegenskaber

Hyundai Kona er en opgradering af sin forgænger, og denne opgradering har bl.a. ledt til et mindre batteri. Det mindre batteri leder dog ikke til en kortere rækkevidde, og du kan derfor forvente at kunne køre et godt stykke på den anden side af 400 km med en fuld opladning. Det skyldes naturligvis, at den lavere vægt påvirker rækkevidden, og derfor kommer du ikke til at gå på kompromis ved at vælge denne model.

Det mindre batteri gør således Hyundai Kona til en lettere elbil, hvilket også sikrer bedre køreegenskaber end modellen med det større batteri.

Tre udstyrsniveauer

Hvis du ønsker at investere i en Hyundai Kona har du mulighed for at vælge mellem tre forskellige udstyrsniveauer, som er følgende:

  • Pure
  • Essential
  • Advanced

Pure er den mest simple version, hvor udstyret er begrænset. Det kan derfor godt betale sig at betale lidt ekstra for mellemversionen Essential, som blandt andet byder på p-sensor og regn-sensor. Topversionen er Advanced, der rummer alt fra 8” touchskærm, bakkamera, mørktonede bagruder og meget, meget mere.

Hvis du bestemmer dig for at gå med enten Pure eller Essential, så vil vi anbefale dig at tilkøbe en mere effektiv oplader, da standard-laderen ikke leverer en imponerende ladetid. For en forholdsvis lille ekstraudgift på omkring 5.000 DKK kan du tilkøbe en 11 kW-lader, som vil nedbringe standard-ladetiden på 10 timer til blot 3,5 timer.

En lille og letkørt bil med stive fjedre

Hyundai Kona udmærker sig med god komfort bag rattet, hvorfra chaufføren får et godt overblik over både vej og funktioner i bilen. Dog lider Hyundai Kona af, at den trods den reducerede vægt stadig er en tung bil sammenlignet med en benzinbil, hvilket bl.a. betyder, at Hyundai Kona har en forholdsvis fast affjedring, der påvirker komforten.

Derudover er Hyundai Kona en letkørt bil med mange gode funktioner. Det er en støjsvag bil, som er god til bykørsel, da bilen er udstyret med en praktisk bremse på selve rattet, som giver dig mulighed for at sænke farten uden at løfte foden.