Anmeldelse af Volvo C40 / XC40

Volvo XC40 er den første bil fra Volvo, som kommer med en ren elmotor, og den sætter virksomheden godt på vej mod at nå målsætningen om udelukkende at producere elektriske biler i 2030. Volvo XC40 er stort set den samme bil som søsterbilen Volvo C40, da teknikken er den samme.

Den største forskel på de to bilmodeller er at ved Volvo C40 er der tale om en således crossover hatchback. Den lave bagende gør designet mere sportslig, som dog samtidig også betyder et mindre bagagerum.

 

Elbil til campister og trailerfolk

Både Volvo XC40 og Volvo C40 er kraftfulde elbiler, som er alle pengene værd. I disse to modeller har Volvo formået at overføre motorkraften fra deres benzinmotorer til de nye elmotorer, for en Volvo XC40 kan trække helt op til 1800 kg.

Netop denne detalje gør Volvo XC40 til et attraktivt valg, da en trækkraft på 1800 kg giver mulighed for at spænde den store campingvogn bag på bilen. Det giver også muligheder for alle med trailer, der ofte har behov for at spænde store læs bag på bilen. Dette kan lade sig gøre takket være stærke motorer med hele 408 hk, hvilket er ret imponerende for en elbil. Hermed giver det dig, som kører, en stor fleksibilitet i hverdagen.

Den stærke motor giver eksempelvis hele 600 kg mere trækkraft, end du får med en VW ID.4, som kan køre afsted med 1200 kg bagpå.

Hvad koster en Volvo elbil?

Hvis du går med drømme om at eje en Volvo XC40, skal du have lidt flere penge frem, end du skal, hvis du vil købe eksempelvis en VW ID.4 eller andre lignende elbiler. Priserne for en Volvo XC40 starter nemlig fra lige over 400.000 kr., men du også har mulighed for at få forskellige udstyrspakker med til helholdsvis 16.000 og 36.000 kr. ekstra.

Er Volvo XC40 så pengene værd? Volvo leverer en imponerende elbil, der skiller sig ud på en lang række områder sammenlignet med andre populære elbiler. Du får mere power og masser af fart, mens Volvo XC40 på samme tid er en rummelig bil, der giver god plads både bagi og inde i kabinen.

Dertil får du også et moderne styresystem, som er udviklet i samarbejde med Google, som gør Volvo XC40 til en smart og moderne bil med mange muligheder.