2 stk. Polestar 2 modeller

Årets Bil 2025 bliver en elbil

Finalefeltet til Årets Bil 2025 er fundet, og alle ni finalister har el som drivlinje. Med andre ord: Årets Bil 2025 bliver en elbil!

Kåringen af Årets Bil har fundet sted siden 1969, og i spidsen står Danske Motorjournalister. Juryen består af 21 uafhængige motorjournalister, som sammen skal afgøre og stemme om, hvilken bil der løber med kåringen som Årets Bil – en afgørelse vi spændt ser frem til hvert eneste år.

Der er kun tre krav for de deltagende biler i konkurrencen:

  1. Bilen skal være ny på markedet
  2. Bilen skal kunne leveres i Danmark senest i 2025
  3. Bilen skal stilles til rådighed for juryen i testdagene

I år har der været kamp om kåringen af hele 31 kandidater, som er biler med forskellige typer drivlinjer. Fælles for de ni finalister i år er dog, at samtlige er elbiler. Det er første gang i Årets Bils historie og er altså et tydeligt tegn på samfundets fremgang. Det afspejler også, hvad vi oplever her hos Bilgruppen: Både udbud og efterspørgsel på elbiler er stødt stigende.

Er du bilentusiast som os, er du selvfølgelig nysgerrig på, hvilke biler der udgør det stærke finalefelt. Finalisterne, der kæmper om den eftertragtede titel som Årets Bil 2025 er: Cupra Tavascan, Ford Explorer, Hyundai Inster, Kia EV3, Peugeot 3008/5008, Polestar 4, Renault Scenic, Skoda Elroq og Xpeng G6. Det er et spændende, alsidigt og flot finalefelt i vores øjne, og vi glæder os til at se, hvem der bliver udnævnt som vinder til november.

Årets Bil 2025-finalefeltet består selvfølgelig af nye biler og modeller, som vi ikke forhandler hos Bilgruppen, da vi udelukkende sælger og leaser brugte biler. Men det giver dig, der er på udkig efter en brugt elbil en mulighed for at få fornemmelsen af de forskellige mærker og modellernes forgængere. I finalefeltet ser vi Polestar 4, hvor du til gengæld i vores udvalg af brugte elbiler kan rette blikket mod Polestar 2-modellerne. De var (og stadigvæk er) meget populære og et stærkt alternativ. Det er dem, du kan se på billedet ovenfor.

Elbiler på førstepladsen i 5 år

Det er første gang, at hele finalefeltet udgøres af elbiler, men det er ikke første gang, at det er en elbil, der løber med kåringen. Faktisk er det femte år i træk, at en elbil bliver kåret som årets bil. I 2023 løb ID. Buzz med titlen, i 2022 var det Hyundai IONIQ 5, i 2021 var det VW ID.3, og i 2020 var det Tesla Model 3. Med andre ord er elbilernes indtog og popularitet i Danmark ikke til at tage fejl af. Er du interesseret i en bil, der tidligere har vundet prisen som Årets Bil? Så lad os hjælpe dig. Se f.eks. vores store udvalg af brugte Tesla’er.

Vores udvalg af brugte elbiler er generelt populært, og vi får hele tiden nye modeller hjem på lager fra mærker som BMW, Ford, Kia, Mercedes, Nissan, Opel, Volvo, Polestar, Tesla, Volkswagen, og mange flere.

Har du forelsket dig i en elbil, der ikke fremgår på vores website? Bare rolig – vi kan sagtens gøre din bildrøm til virkelighed alligevel. Vi hjælper nemlig altid gerne med at finde en bil, der matcher dine ønsker og drømme. Vi importerer den også gerne hjem fra udlandet til dig. Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre med bildrømme hos Bilgruppen.

Kontakt os på tlf. 4081 2400 eller skriv til os på salg@bilgruppen.dk.